Arkiv

Historik vedr. Kogeanbefalingen 22.12.2022 - 07.02.2023


KOGEANBEFALING ER HÆVET
Tirsdag d. 7. februar 2023

Frederikssund Kommune har d.d. anbefalet at kogeanbefalingen dateret 22.12.2022 ophæves.

     DET ANBEFALES DERFOR IKKE LÆNGERE AT KOGE DRIKKEVANDET.

Vandværket vil i den kommende weekend husstandsomdele denne information, så alle får ordentlig besked.
Nedenstående information om forløbet opretholdes stadig her på hjemmesiden inden det flyttes til et arkiv.






Anbefaling om kogning af vand --- BORTFALDET (07.02.2023)

Torsdag d. 22. december 2022.

Kogeanbefaling.pdf

På ejendommen Lergårdsvej 10 og i den tilhørende målerbrønd er der ved målinger konstateret forhøjede værdier af jordbakterier (coliforme bakterier). Det kan i øjeblikket ikke udelukkes at kunne findes flere steder.

Borgere i Vejleby, som får leveret vand fra Vejleby Vandværk, anbefales på baggrund af ovennævnte at koge vandet før direkte indtagelse.

LÆS OG FØLG OVENSTÅENDE KOGEANBEFALING (PDF) FRA FREDERIKSSUND KOMMUNE.

Vandværket har igangsat yderligere målinger på ledningsnettet for at få overblik over omfanget af tilstedeværelsen af bakterier.

Kunderne hos vandværket opfordres desuden til at fremsende deres mailadresser til vandværkets driftsansvarlige på per.m@mail.dk således vi også kan informere direkte pr. mail.

Ny Prøveresultater
Onsdag d. 28. december 2022
Vejleby Vandværk,311742-311744-22 28-12-2022 14.36.49-929 V 1.pdf

Til information til brugerne, hermed prøveresultater for prøver taget 27/12 2022 på hhv
- Vejleby Vandværk (PDF side 1)
- Allingebjergvej 1, 4050 Skibby (PDF side 2)
- Lergårdsvej 10, 4050 Skibby (PDF side 3)
Umiddelbart indikerer prøverne at antallet af Coliforme bakterier er faldet ude hos forbrugerne, og at disse er minimale direkte fra vandværket. Yderligere prøver vil nu blive udtaget for at indkredset problemet yderligere.

KOGEANBEFALINGEN STÅR STADIG VED MAGT - KUN KOMMUNEN KAN HÆVE DENNE (forventes efter nytår)


Kontakt med embedslægen
Fredag d. 30. december 2022

Til information:
Vandværket er d.d. blevet kontaktet af embedslægen, som udtaler, at vandværket har ageret korrekt. Dette baseres på vandværkets fremgangsmåde med målinger, kontakt til Frederikssund Kommune, samt publiceret information og måleresultater på hjemmesiden.
Embedslægen havde havde ingen yderligere kommentarer.



Ny Prøveresultater
Tirsdag d. 3. januar 2023

Vejleby Vandværk,827-828+312726-312729+312816-312818-22 03-01-2023 15.44.56-568 V 1.pdf

Til information til brugerne, hermed prøveresultater for prøver taget 2/1 2023 på både vandværket samt en række adresser på ledningsnettet.

Endnu et sæt prøver vil blive udtaget, forventes inden for de kommende 7 dage. Når resultaterne er kendt af disse, vil bestyrelsen afvente kommunens konklusion.


Ny Prøver Udtaget
Fredag d. 6. januar 2023

Vores prøveinstitut (Als) har i dag været på vandværket og taget ny prøver fra vores rentvandstank samt boringer. Vi forventer svar på disse mandag eller tirsdag. Når disse er kendt, vil der blive taget ny prøver på vandværkets afgangsledning samt hos brugere på vores tre hovedstrenge.
Resultater af alle disse prøver er nødvendige før kommunen kan drage yderligere konklusioner.


Ny Prøveresultater
Lørdag d. 14. januar 2023

Vejleby Vandværk,3843-3844-23 13-01-2023 09.10.21-713 V 1.pdf

Til information til brugerne, hermed prøveresultater for prøver taget 6/1 2023 på vandværkes råvand (boring). Prøverne er rene.

Kogeanbefalingen står stadig ved magt indtil kommunen hæver denne.


Ny Prøveresultater

Onsdag d. 18. januar 2023

Vejleby Vandværk,4455-23 18-01-2023 13.43.39-845 V 1.pdf
Vejleby Vandværk,9185-9189-23 18-01-2023 13.54.06-973 V 1.pdf

Til information til brugerne, hermed prøveresultater for prøver taget 13/1 2023.

Yderligere prøver vil blive udtaget i denne uge.

Kogeanbefalingen står stadig ved magt indtil kommunen hæver denne.


Journal over begivenheder
Mandag d. 30. januar 2023

Til information til brugerne: Bestyrelsen har nu valgt at offentliggøre vores journal (PDF, nedenfor) over alle kendte begivenheder, som ledte til kommunens kogeanbefaling. Dette indholder både oversigt over hvordan og hvornår bestyrelsen har offentliggjort information igennem forløbet, men også en række tekniske oplysninger om standarder for de anvendte målemetoder. Som det fremgår, er der to målemetoder man kan anvende, og vi er i fortsat dialog med kommunen om anvendelsen af disse.
Bestyrelsen afholder møde med kommunen i morgen tirsdag d. 31-01-23, hvor vi endnu en gang vil anmode kommunen om ophævelse af kogeforbudet med henvisning til vandværkets prøveresultater fra vores sædvanlige analyseinstitut.

Tidslinje for hændelsen mht. jordbakterier på Lergårdsvej 10, december 2022 - 2023-01-27 hjemmesiden.pdf

Referat af møde med Frederikssund Kommune samt ny prøveresultater
Tirsdag d. 7. februar 2023

Til information for brugerne:
Nedenfor findes referat af vandværkets møde med Frederikssund Kommune 31-01-23.
Desuden forefindes nyeste prøveresultater som ikke viser tegn på forurening.

Referat af møde med Tobias Uglebjerg 31.pdf
Vejleby Vandværk,23351-23358-23 06-02-2023 16.32.27-949 V 1.pdf

Ny Prøveresultater
Onsdag d. 15. februar 2023

Til information til brugerne, hermed prøveresultater for prøver taget 10/2 2023, som ikke viser tegn på forurening.

Vejleby Vandværk,28855-28862-23 15-02-2023 13.34.20-377 V 1.pdf

Ny Prøveresultater
Torsdag. 23. februar 2023

Til information til brugerne, hermed prøveresultater for prøver taget 17/2 2023, som ikke viser tegn på forurening.
Vejleby Vandværk,28863-28866-23 22-02-2023 12.16.50-314 V 1.pdf


OM OS

VEJLEBY VANDVÆRK BLEV STIFTET 25. SEPTEMBER 1904. PÅ DEN STIFTENDE GENERALFORSAMLING DELTOG 23 BORGERE FRA VEJLEBY. VEJLEBY VANDVÆRK BETJENER IDAG CA. 125 HUSSTANDE MED FRISK DRIKKEVAND I DET SKØNNE HORNSHERRED FRA BLAKKE MØLLE I NORD TIL HAMMER BAKKE I VEST.VANDVÆRKET DRIVES SOM EN FORENING MED EN FRIVILLIG BESTYRELSE OG ÅRLIG GENERALFORSAMLING.

NEDENFOR BILLEDE AF GAMMELT REFERAT FRA DEN STIFTENDE GENERALFORSAMLING, HVOR DET BLA. BESLUTTEDES AT INDKØBE GRUNDAREALET HVORPÅ VEJLEBY VANDVÆRK I DAG ER BELIGGENDE.